Fortsætterhold Tirsdag 18:30 – 21:00
Tilmelding hold
Dette hold er for ekvipager, der ønsker at styrke deres konkurrencefærdigheder og blive bedre klædt på til klasse 1-baner og konkurrencer. Træningen henvender sig til deltagere, som kan gennemføre baner på klasse 1-niveau og er åbne for at udvikle deres handling, timing og baneforståelse.
Vi arbejder med baner og sekvenser på klasse 1-niveau, hvor fokus er på:
- At forbedre ekvipagens forståelse for baneforløb og linjer
- At udvikle og forfine både basale og mere avancerede handlingsteknikker
- Timing og tydelig kommunikation mellem hund og fører
- At styrke og stabilisere slalom
- At forstærke og præcisere feltforhindringer
Træningen har fokus på både sikkerhed, flydende samarbejde og teknisk udvikling, så ekvipagen får et solidt fundament til at begå sig i konkurrencesammenhæng. Der lægges vægt på udvikling, nye input og en positiv træningstilgang, hvor både hund og fører udfordres på deres nuværende niveau.
Holdet er for dig, der:
- Kan gennemføre baner på klasse 1-niveau
- Ønsker at forberede dig til eller allerede deltager i konkurrencer
- Vil udvikle dine handlingsteknikker og din baneforståelse
- Er motiveret for målrettet og udviklende træning
Marie Ehrenreich
